Skip to main content

22. maj 2021 kl. 14.00-14.50

EASTWIND

Familiekoncert fra Østeuropa

Eastwind inviterer jer ind i hjertet af Østeuropa, hvor trommer og overtonefløjter følger fårene på græs. Sopransax, drejelire, hakkebræt og harmonika spiller op til dans, og jødeharper lokker månen frem. Tag med til Zadagora, byen i de grønne bjerge – til gaden med de 26 huse og 17 forskellige nationaliteter, hvor alle bliver inviteret med, når der festes! Bukovina er korsvejen, hvor Ukraine, Polen, Transylvanien, Moldavien og Rumænien mødes. Her mødes danske Klezmerduo med Halas Duo, to af Polens førende folkemusikere, til en festlig og stemningsfuld koncert.

Der må synges, klappes og danses.

Dørene åbner kl. 13:30 og koncerten begynder kl. 14:00.

Prisen udgør 20,- kr. for børn og 40,- kr. for voksne.

Billetter kan kun købes online på Place2Book. det er ikke muligt at købe billetter i døren på selve dagen.

På Kulturfabrikken følger vi naturligvis alle Corona-retningslinjer og såfremt koncerten aflyses, får alle deres billetter refunderet.

Vi glæder os til endnu en af de farverige familie-koncerter sammen med dig, din familie og  dine venner på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F.