Skip to main content Skip to footer

Koncert Asbestose

De to brødre Jens og Lars står bag hiphop-duoen Asbestose. Da familien flyttede fra et bofællesskab langt ude på landet og ind i et par tomme vagtlæge-lokaler på Ribe Sygehus, måtte brødrene dele værelse for en stund. Her blev action-figurer, pizza-slices, bipbip-spil og den ældste storebrors CD-samling omdrejningspunktet for de to drenge. 90’er-kulturen blev et fælles tredje og ud fra det, har de leget sammen lige siden. Nu med Lars som rapper og Jens som producer. Asbestose er et internt univers vendt på vrangen og lavet til lyd. Det sygdomsbefængte navn beskriver meget godt den beskidte, atypiske og til tider afstumpede lyd, du lytter til, når du sætter nålen på pladen.

Asbestose udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2015 og i forlængelse af det mixtapet ”Knastbestose” sammen med Carl Knast. I 2018 stod de bag et samarbejde med Pede B og Per Vers på singlen ”Aldrig Din” samt udgivelsen af deres andet album ”Asbestose 2”. De er nu klar med en helt ny lyd, der bygger videre på deres fantastiske univers.

På Kulturfabrikken passer vi på hinanden og opfordrer alle til at holde en meters afstand til andre personer.

Vi glæder os til at få endnu en af de store koncertoplevelser sammen med dig på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F.

Pris: 75 kr. / studerende: 50 kr.

Dørene åbner kl. 20.00

Show start kl. 20.30