Caféen - Husets hjerte
Caféen på Kulturfabrikken er husets hjerte. Her kan du mødes med andre børn og unge, som kommer for at hygge sig og hænge ud med vennerne. I kan for eksempel spille brætspil, men vi har også både bordtennis, bordfodbold og PS-4.
Caféen har åbent mandag-torsdag kl. 15.00-18.00, og holder også åbent i forbindelse med f.eks. efterårs- og vinterferie og andre aktiviteter/arrangementer.
I caféen møder du også voksne, der står klar med en hjælpende hånd, et godt råd eller en snak, hvis du har brug for det. Her møder du desuden vores unge volontører. De er her i et år ad gangen, så du har rig mulighed for at få trænet dit engelsk, eller hjælpe dem med at lære dansk.
Vi er glade for at se jer og beder jer være med til at sørge for, at her er rart at være - også for dem, I ikke kender (endnu).