Eventyrlig Efterårsferie i uge 42
Her er det fulde program :-)
Vi glæder os til at se jer til en spændende uge med:
Kreative workshops – Familiekoncert – LEGO-workshop – Late Night Skate.
Alle aktiviteter er gratis, undtagen børnekoncerten (kun 20 kr. pr. barn og 40 kr. pr. voksen).
Kreative workshops: mandag, tirsdag, torsdag, fredag – alle dage kl. 11.00-14.00
Ingen tilmelding, mød bare op. Der kan være lidt ventetid, vi har et begrænset antal deltagere pr. workshop ad gangen.
Børn under 10 år skal ledsages af en voksen og voksne over 25 år skal alliere sig med et barn.
Mandag, tirsdag:
Fantasitræer med blomster, blade, fugle eller sommerfugle – Finn Otte
Af gips og grene fra haven skaber vi sjove træer i potte - med papir, pap, tråd, perler og gips bliver træerne levende.
Mandag, tirsdag:
Eventyrlig glaspapirmosaik – Katrine Engman
Ud fra din fantasi eller inspiration fra skabeloner kan du skære og klippe fantasifulde og fine mosaikker til vinduet.
Tirsdag, torsdag, fredag:
Tryk og mal – Susanne Schmidt
Mal med flotte farver på staffeli og lær at trykke med efterårets smukke blade.
Mandag, torsdag, fredag:
Pap Pop-Op – Marlee Bruun
Pap er fedt at rive og klippe i - og male og tegne på. Lad billeder poppe op af pap på mange måder.
Torsdag, fredag:
Frottage-papirklip – Katrine Engman
Find flotte mønstre og aftryk, som du bruger til at opfinde et eventyrligt, skørt eller farligt fantasifuldt væsen.
Familiekoncert med Yasmins Børneafro - onsdag kl. 10.00-10.45
Sprudlende musikalsk rejse-fortælling om en safaritur til Afrika – vilde rytmer, frække aber og masser af sjov og ballade. Tilmeld jer her:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/6h6inl4kl4
LEGO-workshop med Jonas Schilling - onsdag kl. 11.00-17.00
Med tilmelding. Max. 15 deltagere, 10-25 år - Billetter skal afhentes i senest fredag 15. oktober, i caféen på Kulturfabrikken.
Jonas er LEGO entusiast, finalist i den danske version af LEGO Masters og har over 15 års erfaring med at arbejde med aldersgruppen 10-18 år.
I løbet af workshoppen lærer du om forskellige byggeteknikker og får gode råd om alt fra sortering til indkøb af klodser.
Workshoppen afsluttes i bedste LEGO Masters stil med en byggeudfordring indenfor temaet rumskibe. Her kan du gøre brug af al den viden, du har suget til sig i løbet af dagen og give prøver på dine evner indenfor LEGO-byggeri.
Der er sørget for LEGO-klodser i rigelige mængder, så du skal blot medbringe dig selv, din nysgerrighed og din byggelyst. Vi glæder os til at se dig på Kulturfabrikken.
Late Night Skate - Skateskole og aftenhygge - Torsdag til kl. 22
Kom og hyg i caféen og tag dine gode venner med – vi glæder os til at se jer alle!
Skateskole kl. 17-20:
Er du nybegynder eller har du brug for nogle fede tips til at blive endnu bedre til at stå på skateboard, så står de sejeste skatere fra NFSK klar til at undervise og lære fra sig.
Vi har et begrænset antal låneboards og sikkerhedsudstyr til rådighed, så husk dit eget skateboard og sikkerhedsudstyr.
Du behøver ikke tilmelde dig og hvis der kommer mange, deler vi jer op i hold. Der kan derfor være lidt ventetid ind imellem.
OBS: Der vil ikke være adgang for løbehjul i skatehallen, mens skateforeningen underviser.
Vi åbner igen for løbehjul kl. 20-22, så hvis du ikke har lyst til at deltage i skateskolen, er du meget velkommen til at hygge i caféen sammen med os imens.
Ses vi?