Heavy Metal på Kulturfabrikken
The Vision Ablaze + ÊTRE på Kulturfabrikken
Københavnske The Vision Ablaze er tilbage med deres andet album, Embers. Siden tilgangen af ny sanger, Tim Nederveen, har bandet virkelig fundet egen lyd sound med et moderne, brutalt lydbillede akkompagneret af smukke, rene passager.
"Vi er vildt stolte af 'Embers'. Vi har genopfundet vores sound og band. Vi trådte et skridt tilbage for at begynde en musikalsk rejse som har resulteret i en plade der er tætpakket med alt det vi elsker. 'Embers' er tungere end tidligere materiale, men stadig lige så melodisk og med storladne omkvæd. På det seneste album vil du høre en mere aggressiv tone, men vi leverer stadig frygtløst stærkt emotionelle sange. 'Embers' havde nær brændt os - det er meningen den skal føles brændende", fortæller sanger Tim Nederveen.
Siden bandet blev dannet i 2010 har The Vision Ablaze udgivet to EP'er og deres debutplade 'Youtopia' efterfulgt af to singler 'Call Out' og 'Circle of Sin' i 2018. Bandets signatur melodiske metal har fået et væld af gode anmeldelser både ind- og udlands og med 'Embers' er The Vision Ablaze klar til mere.
Pladen er indspillet og produceret af bandets egen Lars Lerager.
-------------------------------------------------------------------------------------------
ÊTRE
Den københavnske progressive metal-kvintet ÊTRE udgav i 2022 sin første EP
‘I: Human’. Dette er den første udgivelse i en trilogi med omdrejningspunkt i den
menneskelige tilstand og det spektrum vi navigerer i.
ÊTRE udforsker det progressive metalunivers og inddrager personlige fortællinger om psykisk lidelse, afgrunden og vejen ud af mørket. I en kontrastfuld og følelsesladet sfære udforskes ømhed, frustration og eksistentielle spørgsmål.